Radio 24syv // EN ANDEN VERDEN // Malene Nors Tardrup

4. juli, 2016

I fem år besøgte hun europæere, der havde immigreret til Mellemøsten, og omvendt. Hun rejste som en nomade og portrætterede ”det fremmede”. Malene Nors Tardrup er billedkunstner og begyndte sit projekt i Cairo i 2005 lige efter Muhammedkrisen. Under sit projekt Migration Replacement oplevede hun, at det, som hun var blevet fortalt, hun skulle frygte, modstanden, hadet til danskerne – ikke fandtes. Den ikke-historie fandt hun også ud af var svær at fortælle, for historien om, hvor farligt det hele var, syntes folk var mere spændende. Af Ea Ørum.

Podcasts // En anden verden // Malene Nors Tardrup

Radio 24syv // En anden verden

Udenrigsjournalistik handler ofte om død, terror og miljøkatastrofer – alverdens dårligt nyt. I programserien "En anden verden" interviewer Ea Ørum kunstnere og dokumentarister om, hvordan et andet sted i verden har haft afgørende betydning for dem og deres arbejde. "En anden verden" har været bragt som en del af vores udenrigsmagasin Datolinjen.

****

P1 // En dansk og to palæstinensiske kunstnere viser værker om at være i transit

10. Juni 2016, kl. 06:43

I en tid hvor flygtninge og migranter er blevet ord, vi forholder os til hver dag, er det naturligt at beskæftige sig med hvad der sker med os som mennesker, når vi bevæger os nye og ukendte steder hen. Det gør de på en nyåbnet kunstudstilling i Aalborg. Medvirkende: Malene Nors Tardrup, kunstner; Shadi Alzaqzouq, kunstner; Noor Abu Arafeh, kunstner; Henrik Broch-Lips, kurator. Af: Lise Thorsøe.

P1 // En dansk og to palæstinensiske kunstnere viser værker om at være i transit