Malene Nors Tardrup / Q&A

(Katalogtekst)

Hvad handler dit værk om og hvilke tanker ligger bag?

En Ægte Tæppe Fortælling er en serie af fotografiske, persiske tæpper, der er skabt med den 2500 år gamle, persiske tæppetradition for øje - med alle de symboler, ornamenter og kulører, som afspejler sig i væverens fortælling. Hvert 'tæppe' består af 10.000 miniature-fotografier (egne rejse-snapshots), som tilsammen udgør et mønster, der på afstand ligner et persisk tæppe, men tæt på vidner om et nutidigt Iran. 'Tæpperne' tager afsæt i de tæppetraditioner, som knytter sig til de områder, jeg rejste igennem og besøgte i Iran. Værket fungerer som en illustration af, hvordan små fortællinger former større mønstre, idet de peger på forbindelserne mellem, det singulære og universelle, tradition og nybrud. Værket er lavet i 1:1 i forhold til de originale, persiske tæpper, som det afbilleder. I værket Hjemstavnsbillede(r) (efter J. Th. Lundbye) arbejdes der med koblingen mellem fortid, samtid og fremtid ud fra et mangfoldigt og omfangsrigt billedmateriale. Alle billederne ’samples’ til en fælles (national)historie, baseret på et dansk guldaldermaleri af J.Th. Lundbye:To køer på en åben mark fra 1845. Ud fra en multietnisk masse og et mangfoldigt billedmateriale, der blev indsamlet blandt beboerne i to almennyttige boligområder i Nordsjælland, skabes en art forenet hjemstavnsbillede ud fra idéen om en fælles national identitet - det danske landskab. I begge værker benyttes en form for collage. På afstand ser collagen ud som ét motiv, men når man kommer tættere på værket opløses motivet i et hav af personlige hverdagsbilleder, der refererer til det store fælles billede.

På hvilken måde relaterer dit projekt sig til dit øvrige arbejde?
Ud over interessen for den (kunst)fotografiske historie og dennes problematik, kræses der i værkerne tematisk omkring kulturelle identitetsproblematikker, kulturhistorie og historieskrivning som fænomener. Hertil hører også udgivelsen af bogen, På vej mod det fotografiske billede – Om fakticitetsfotografi som kunstnerisk undersøgelse (2013), som ud fra et historisk perspektiv forholder sig til kunstfotografi på samtidskunstscenen det seneste årti. Begrebet ’fakticitetsfotografi’ er en term, jeg har konstrueret til at betegne fusionen imellem de to klassiske, fotografiske genrer: det dokumentaristiske og det iscenesatte fotografi. Jeg ser fakticitetsfotografi som en ny fotografisk genre.

Hvad er det ved fotografi der optager dig, og hvad kendetegner din måde at arbejde med fotografi?
Min teoretiske og praktiske tilgangsvinkel er, at man ved at sammensmelte det dokumentariske og det iscenesatte fotografi kan (forsøge) at overkomme de kategoriseringer, som begge genrer har været begrænset af i en kunstnerisk kontekst, hvor det iscenesatte hører til det ikke-virkelige, fiktionernes og kunstens verden, mens dokumentarismen (re)præsenterer virkeligheden og sandheden. Denne genrefusion bruges i mine værker som et kunstnerisk greb og et mulighedsfelt, så både iscenesættelsen og dokumentarismen får mulighed for at generere noget nyt sammen – frem for at stå som to modpoler, der ikke kan forenes eller tale sammen. Hensigten er således at mediere mellem disse to genrer for herigennem at skabe et samlet fotografisk udtryk, der bevidst bearbejder og undersøger nogle af de mange mulige virkemidler, udsagn og virkeligheder, som det fotografiske medie rummer.

***
Tak for støtte til
Statens Kunstråd - Billedkunstudvalget, Statens Kunstråd - Formidlingspuljen, DJ Ophavsretfonden og Københavns Billedkunstudvalg